Det officielle Blip Festival Europe website
Blip Festival Europe er en 2-dags festival som fokuserer på 8-bit (også kaldet ‘chiptune’) musik og videokunst som laves ved hjælp af gamle videospillemaskiner såsom Nintendo Game Boy og Commodore 64. Blip Festival fænomenet startede i New York i 2006 og er den største chiptune festival i verden, hvor man kan opleve verdens bedste artister indenfor denne genre. Denne europæiske afdeling er et nyt skud på stammen og præsenteres af de oprindelige arrangører i New York i samarbejde med Platform4 i Aalborg d. 24.-25. juli 2009.
I løbet af to actionfyldte dage kan publikum forvente at blive blæst væk af en række af verdens allerbedste og mest aktuelle kunstnere indenfor 8-bit genren, som vil fremføre deres live musik og visuals på klassisk videospilshardware foran publikum i en intens koncertrække med over 20 aktører på to dage. Som en fortsættelse af Blip Festival New York’s mål om at fremhæve chipmusik-fænomenet, er også Blip Festival Europe’s mission at presse maskinerne ud over de grænser, deres producenter - og publikum -nogensinde havde kunnet forestille sig.
Med et nøje udvalgt program af kunstnere fra hele verden som viser et bredt tværsnit af dagens 8-bit scene vil Blip Festival Europe foruden aftenfladerne, som er helliget musik, visuals og fest til ud på de små timer, også præsentere en dagsflade lørdag, hvor man som publikum kan opleve filmfremvisning, workshops og præsentationer af hvad der af mange betegnes som verdens første open source kunstbevægelse. Bemærk iøvrigt at dagsfladeprogrammet har fri entré.
Festivalens mål er, som sine foregængere i New York, både at informere, men også rocke huset - samt at skubbe denne verdensomspændende spirende bevægelse videre udover sin undergrundsstatus til en retsmæssig position som én af verdens mest spændende og dynamiske elektroniske musik- og kunstgenrer.
Vi glæder os til at se dig!